CopenOpen Poetry Slam

CopenOpen er Københavns åbne poetry slam-scene.

CopenOpen poetry slam er Københavns åbne poetry slam-scene, der holder til i HUSET-KBH (tidl. Huset i Magstræde). Se hvad der sker under begivenheder.

Poetry slam er en battle på poesi mellem 8 - 10 digtere, hvor publikum er dommere og bestemmer, hvem der vinder.

Reglerne er så simple, som de er få

  1. Du har max. tre minutter og ti sekunder på scenen
  2. Du skal have tekstmateriale nok til tre runder
  3. Du skal selv have skrevet teksten (dog må der gerne samples fra andre)
  4. Du må ikke være klædt ud, være nøgen, bruge rekvisitter eller instrumenter

Og husk: Pointen er ikke pointene, pointen er poesien!

Ønsker du at deltage?

Du kan kun tilmelde dig det næstkommende CopenOpen slam. Det gør du ved, at skrive en besked til CopenOpen på vores facebookside (Ja, det skal være en besked, ikke en kommentar). Du kan tilmelde dig fra den 1. i hver måned og frem til showstart. Der er ti pladser, og de fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Dørene åbner altid et kvarter før showstart. Kom i god tid, så vi ved, at du er ankommet. (Der er gratis entré og to gratis øl pr. slammer.)

Alle er velkomne

CopenOpen Poetry slam er en forening, hvis formål er at opretholde en åben poetry slam-scene i København. Alle, der har lyst til at konkurrere på ord og performance, er velkomne.

Værterne er på skift og i skrift en af de 3 tropehatte og mesterslammere: Jacob Hallgren, Alexander Phillip Larsen og Frank Langmack. På tidstagning & pointrevision sidder Bianca Fløe. Bag det allegoriske scenetæppe hjælper en række gode ordmennesker fra den danske poetry slam-scene også til med at holde poesien kørende.

Workshops

Er du interesseret i at få besøg af et poetry slam show eller en workshop på dit uddannelsessted, til firmafesten eller lign. Så skriv en besked på CopenOpens facebookside, så bringer vi poesien ud. 

 

Følg CopenOpen Poetry slam på Facebook og Instagram.